Forsikring af produktionsdyr


Få rådgivning om forsikring af dyr hos DLBR Forsikringsmægler

Som landmand løber man dagligt en lang række risici i forbindelse med sit arbejde – derfor er det vigtigt at have den rigtige forsikringsdækning. Er animalsk produktion en del af dit landbrug, er det vigtigt, at din besætning er rigtigt forsikret.



Bliver din besætning ramt af en smitsom sygdom og Fødevarestyrelsen derfor kræver, at dyrene aflives, er der offentlige erstatningsordninger, der dækker en stor del af tabet. Der er dog mange former for ulykker, sygdomme eller driftstab, der ikke dækkes af disse ordninger. Derfor vælger mange landbrug at supplere med forskellige forsikringer, og hos DLBR Forsikringsmægler kan vi rådgive om, hvordan du kan sammensætte den helt rigtige forsikring af dine dyr, der både passer til dit landbrugs og din families behov. 

Forsikring af kvæg og dyrebesætninger: Hvilke forsikringer kan være relevante?

Når du skal sammensætte forsikringen af din besætning, er der flere forskellige forsikringer, der er relevante for dig at overveje. Hvilke du skal vælge, afhænger af, hvilke risici du er villig til at løbe, samt hvilken besætning du har. Hos DLBR Forsikringsmægler kan vi rådgive dig til, hvordan du opnår den rigtige dækning.



Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest gængse forsikringer, man som landmand med animalsk produktion kan overveje.

Landbrugsforsikring for nedlagt landbrug


Standarddækning – brand, storm m.m.


Landbrugsforsikringens standarddækning for besætningen dækker blandt andet skader som følge af brand, nedstyrtende genstande og storm. Det er en grunddækning, og den skal tegnes, før der kan tegnes yderligere tillægsdækninger for besætningen.


Driftstabsforsikring

En større skade på besætningen vil både medføre et driftstab og ekstra omkostninger til begrænsning af driftstabet. Begge dele dækkes af din forsikring, men det er vigtigt at være opmærksom på, hvorledes driftstabsdækningen er sammensat. Du skal blandt andet sikre dig, at forsikringsperioden er tilstrækkelig, at du ved en storskade kan beholde dine nøglemedarbejdere, og at du får dækket dine tab eller ekstraomkostninger, hvis aftageren af dine dyr bliver ramt af en skade, så du får problemer med afsætningen.


Dyreulykkesforsikring


Dyreulykkesforsikringen kan tegnes for kvæg- og svinebesætninger. Den dækker dyr, der dør som følge af et ulykkestilfælde, botulisme, gyllegasforgiftning eller indtagelse af giftige planter. Det er en tillægsdækning til standarddækning for besætningen, og driftstab dækkes også.


Ventilationssvigtsforsikring


Hvis ventilationen svigter i svine- eller hønsestalden, kan det på få timer få fatale konsekvenser. Har du den risiko, bør din forsikring dække ved el- og ventilationssvigtsskader. Ud over tabet af besætningen dækker forsikringen også driftstabet.


Kvægsygdomsforsikringer


Forsikringen dækker sygdomme i besætningen, som medfører dyrenes død, eller at dyrene i henhold til dyreværnsloven kræves aflivet. Der er væsentlige forskelle på, hvordan forsikringsselskaberne dækker kvægsygdomme – det gælder fx selvrisici, hvilke sygdomme der dækkes, og hvorledes driftstabet er dækket.


Har du kostbare alvsdyr, kan der tegnes individuelle forsikringer for enkeltdyr.


Transportforsikring


Transporterer du selv dine dyr, er det relevant at udvide din landbrugsforsikring til at dække skader sket under transporten. Det kan være skader opstået i forbindelse med væltning eller færdselsuheld. Ved transport med ekstern vognmand er dyrene forsikret hos vognmanden.



DLBR Forsikringsmægler er klar til at hjælpe dig med at sammensætte forsikringerne af dine dyr, så de passer til dine behov


At skabe overblik over sine risici og forsikringsbehov, og derefter sørge for at være rigtigt dækket, er en vigtig – men også kompliceret og tidskrævende – opgave. Hos DLBR Forsikringsmægler er vi klar til at hjælpe dig med at få styr på dine forsikringer.


Vi kan hjælpe dig i det omfang, du ønsker det. Skal du blot have hjælp til at analysere dine forsikringsbehov og eventuelt indhente alternative tilbud, kan vi gøre det. Kommer du ud for en skade, som du gerne vil have vores faglige bistand til, klarer vi også det.


Mange landbrug vil gerne lægge arbejdet med forsikringerne fra sig, så de kan koncentrere sig om bedriften. Derfor tilbyder vi at lave en mægleraftale, hvor al kommunikation mellem forsikringsselskabet og dig går via os. Vi varetager udelukkende dine interesser, og vi hjælper dig både når forsikringerne skal tegnes, når de skal til rettes og når du får brug for dem, fordi der er sket en skade.


DLBR Forsikringsmægler er uafhængige af forsikringsselskaberne. Vi er ejet af landbruget og det er udelukkende landbrugets interesser, vi varetager. Vi hjælper alle typer landbrug – uanset størrelse og driftsform.


Kontakt os i dag, hvis du vil have hjælp til forsikring af dyr eller høre nærmere om dine muligheder for at bruge os som din forsikringsmægler.


Share by: