Er dit kvæg dækket, hvis sygdom rammer?

Et sygdomsudbrud i besætningen kan få store økonomiske konsekvenser. Men ved du egentlig, hvad din forsikring dækker, hvis dine køer bliver syge?

Der er flere muligheder for at forsikre sig mod kvægsygdomme, men dækningen er ikke den samme fra selskab til selskab. Derfor kan det være en god idé at få tjekket, hvad der faktisk gælder hos dit forsikringsselskab.

Sygdom eller ulykke?

En dyreulykkesforsikring dækker, hvis dine køer dør som følge af en ulykke, botulisme, gyllegasforgiftning eller de har spist giftige planter. Men sygdom er en anden risiko.

Her kan kun en kvægsygdomsforsikring erstatte tabet. Kvægsygdomsforsikringen er et tilvalg til din løsøreforsikring. Den dækker sygdomme i besætningen, der medfører, at dyr dør, eller at de skal aflives i henhold til dyreværnsloven.

Der er forskel på dækningerne

Det er ikke nok at tjekke, om du har en kvægsygdomsforsikring. Du skal også se på, hvad den konkret dækker. Der er nemlig væsentlige forskelle på, hvordan de enkelte forsikringsselskaber dækker kvægsygdomme.

Du bør bl.a. tjekke:

  • Karenstid – den tid, der går fra tegning af forsikringen til dækningen træder i kraft.
  • Hvilke sygdomme der er dækket
  • Din selvrisiko
  • Hvor gammelt dyret skal være for at være dækket
  • Den maksimale dækning
  • Hvordan erstatningen beregnes
  • Dækningen for driftstab
  • Hvilke krav om skadeforebyggelse, du skal opfylde
  • Hvordan du skal dokumentere skaden

Du kan se en sammenligning af kvægsygdomsforsikringer her.

Hvad sker der, hvis produktionen stopper?

Det er ikke kun værdien af de dyr, der bliver syge eller må aflives, der kan give et økonomisk tab. Sygdom i besætningen kan også påvirke produktionen og give et driftstab, hvis produktionen helt eller delvist stopper i en periode.

Derfor er det vigtigt, at din forsikring også tager højde for det driftstab, der kan følge med, hvis produktionen bliver ramt.

Læs mere om driftstab og de økonomiske konsekvenser, hvis produktionen stopper her:
Hvis produktionen stopper: Får du dækket dit driftstab?

Få tjekket din dækning

Forsikringerne på området har udviklet sig, og derfor kan det være relevant at få tjekket din nuværende dækning.

Hos DLBR Forsikringsmægler kan vi gennemgå din forsikring og se på, om den passer til din besætning og de risici, du står med.

Vi er uafhængige af forsikringsselskaberne og arbejder udelukkende for dig. Derfor kan vi også sammenligne mulighederne på markedet og hjælpe dig med at finde den løsning, der passer til din bedrift.

Vil du vide, om din besætning er godt nok forsikret, er du altid velkommen til at tage fat i os.

📞 57 86 02 80
📧 post@dlbrforsikring.dk

Fik du læst disse?