Forsikringsmægler snakker med landmand

Ny LandmandsPension

Landbrug & Fødevarer har forhandlet en ny LandmandsPension på plads hos AP Pension. Ordningen giver dig som landmand en række attraktive vilkår og er for dig, der er medlem af en lokalforening og dermed også af Landbrug & Fødevarer.

En af fordelene ved den nye LandmandsPension er de attraktive priser på risikodækninger som tab af erhvervsevne og dødsfaldsdækning, der generelt ligger bedre end meget af det, du som landmand ellers kan få på markedet. Derudover har pensionsordningen forskellige former for pensionsopsparing: ratepension, livrente og aldersopsparing. Her kan du sammensætte din investeringsprofil efter dine behov og hvor du er i livet.

Udnyt dine muligheder før årsskiftet

Et kig på din pension er ekstra relevant op mod årsskiftet. Hvis du har overskud i virksomheden, kan du benytte dig af 30%-reglen, hvor du indbetaler op til 30 % af årets overskud i virksomheden til en pensionsordning og får fradraget i samme indkomstår.

Fordele med LandmandsPension

Den nye LandmandsPension omfatter en række fordele:

  • Attraktive forsikringspriser, som er garanteret frem til udgangen af 2028
  • Lempelige helbredsoplysninger
  • Eget risikoregnskab for dig som landmand, der giver fuldt indblik i skader
  • Adgang til investeringsløsninger med lave omkostninger og højt historisk afkast
  • AP Pension tilbyder at foretage APV uden beregning via ekstern samarbejdspartner

Er LandmandsPension noget for dig?

Om LandmandsPensionen er den rigtige løsning for dig, afhænger af din økonomi, dine eksisterende pensionsordninger og dine behov fremadrettet.

Hos DLBR Forsikringsmægler kan vi hjælpe dig med uvildig rådgivning, da vi er uafhængige af forsikringsselskaberne. Vi kan hjælpe dig med at:

  • sammenligne LandmandsPensionen med dine nuværende ordninger
  • gennemgå dækninger, priser og opsparingsmuligheder
  • vurdere, hvordan du bedst udnytter fradrag og 30 %-reglen

Kontakt os, hvis du har brug for et kig på din pension.

Du kan kontakte os på tlf. 57 86 02 80 eller via post@dlbrforsikring.dk.

Baggrundsinfo om LandmandsPension

Det er den nordiske forsikringsmæglerkoncern Max Matthiessen, der på vegne af Landbrug & Fødevarer har forhandlet den nye LandmandsPension. Den er placeret i AP Pension, som står for investering og udbetaling af forsikringsdækningerne.

Fik du læst disse?