Udlejer eller lejer du bygninger? Så kan det koste dyrt, hvis forsikringen ikke følger med

Flere og flere landmænd udlejer i dag boliger eller driftsbygninger, når der er tomme bygninger på ejendommen. Som både udlejer og lejer er det vigtigt, at dine forsikringer følger med de risici, der opstår ved udlejning.

Her er det vigtigste, du skal være opmærksom på:

Et spørgsmål om ansvar

Som ejer og udlejer af en bolig eller driftsbygning er det dit ansvar, at bygningen er sikker for lejer at bruge. Hvis en lejer kommer til skade på grund af bygningens stand, kan du i nogle tilfælde blive stillet til ansvar og skulle betale erstatning.

Derfor er det afgørende, at du løbende vedligeholder bygningen og sørger for at få udbedret fejl og mangler, så der ikke opstår skader som følge af fx løse tagsten eller defekte elinstallationer.

Går det alligevel galt, kan der være hjælp at hente på din hus- og grunderejeransvarsdækning.

Hvem udlejer du til?

Når du udlejer – især driftsbygninger – er det også vigtigt at være opmærksom på, hvad lejeren bruger bygningen til.

En anden type aktivitet end din egen kan øge risikoen for skader. Der kan fx være øget risiko for brand, hvis der ligger et tømrerværksted tæt på dine øvrige driftsbygninger med brandbare materialer. Forsikringsselskabet skal derfor have at vide, hvilken aktivitet der foregår i de udlejede driftsbygninger.

Her er det vigtigt at få vurderet risikoen og sikre, at din forsikring faktisk dækker den nye situation. Det kan vi hjælpe med.

Husk lejekontrakt og lejetabsdækning

Hvis du udlejer, bør du også overveje en lejetabsdækning. Den sikrer din indtægt, hvis den udlejede bygning ikke kan bruges i en periode efter en skade.

Men det kræver, at der er en gyldig lejekontrakt. Et håndslag er ikke nok, hvis skaden sker.

Ved udlejning af boliger kan det også være en god idé at udvide din retshjælpsforsikring, så den dækker tvister med lejere. Det kan spare dig for både tid og penge, hvis der opstår uenigheder.

Er du selv lejer?

Som lejer kan du komme til at gøre skade på udlejers bygning. Er du ansvarlig for skaden, kan du blive pålagt at betale erstatning eller udbedre skaden. Som lejer kan du derfor overveje at udvide din ansvarsforsikring, så du er dækket, hvis uheldet skulle være ude.

Vi hjælper dig med at få styr på det

Hos DLBR Forsikringsmægler hjælper vi dig med at få overblik over dine forsikringer og risici – både som udlejer og lejer.

Vi kan bl.a. hjælpe med at:
• gennemgå dine forsikringer i forhold til udlejning
• vurdere risikoen ved nye lejere eller aktiviteter
• sikre, at du er korrekt dækket
• hjælpe dig, hvis der opstår en skade

Vi er uafhængige af forsikringsselskaberne og arbejder kun for dig.

Kontakt os på tlf. 57 86 02 80 eller post@dlbrforsikring.dk

Fik du læst disse?