Udløber dine forsikringer 1. januar? Så er det nu, du skal i gang
Har dine forsikringer hovedforfald og udløb 1. januar, kan det være en god idé allerede nu at se på, om dine forsikringer stadig passer til din bedrift og familie.
Det tager nemlig tid at indhente og sammenligne tilbud fra flere forsikringsselskaber. Og et udbud handler ikke kun om at finde den laveste pris. Det handler først og fremmest om at sikre, at du har den rigtige dækning – hverken mere eller mindre.

Det tager tid at undersøge markedet
Hvis du overvejer at indhente nye tilbud på dine forsikringer, er det en god idé at starte i god tid. Der er nemlig flere ting, der skal på plads, før du kan beslutte, hvad der er den bedste løsning for din bedrift.
Først skal dine forsikringer og risici gennemgås og beskrives, så det er tydeligt, hvad der skal være dækket. Det skal også sikre, at tilbuddene, du får fra forsikringsselskaberne, er afgivet på samme grundlag, så de kan sammenlignes. Herefter kan der indhentes tilbud fra flere forsikringsselskaber.
Der kan også være behov for, at forsikringsselskaberne besøger bedriften, inden de kan afgive et tilbud. Og når tilbuddene er modtaget, skal de forhandles og vurderes på dækning og pris, før du kan beslutte, om du vil skifte selskab eller blive, hvor du er. Det er en tidskrævende, men nødvendig proces.
Det handler ikke kun om prisen
Når du får tilbud fra flere forsikringsselskaber, kan det være fristende bare at vælge det billigste. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for din bedrift.
Forsikringsselskaberne har nemlig forskellige måder at sammensætte og beskrive deres dækninger på. Derfor kan det være svært at sammenligne tilbuddene direkte. En lavere pris kan hænge sammen med en mindre eller manglende dækning af flere risici.
Det vigtigste er derfor ikke at finde den laveste pris, men at sikre, at du hverken betaler for dækninger, du ikke har brug for, eller står med risici, som ikke er dækket.
Du behøver ikke nødvendigvis skifte selskab
Et udbud behøver ikke ende med, at du skifter forsikringsselskab. Det kan også være, at dit nuværende selskab fortsat er den bedste løsning for dig.
Fordelen ved at undersøge markedet er, at du får gennemgået dine forsikringer grundigt og får mulighed for at justere dækningen, hvis der er behov for det. På den måde får du et samlet overblik og kan bedre vurdere, om du skal blive hos dit nuværende selskab eller skifte.
Vi hjælper dig med hele processen
Hos DLBR Forsikringsmægler hjælper vi dig gennem hele processen: Fra gennemgang af dine forsikringer til sammenligning og forhandling af tilbud.
Vi gennemgår din virksomhed og ser på, hvilke forsikringer du og din familie har brug for. Ud fra den detaljerede gennemgang laver vi et udbudsmateriale og indhenter tilbud fra relevante forsikringsselskaber. Når vi har modtaget tilbuddene, gennemgår vi dem, forhandler med forsikringsselskaberne og laver en tilbudsanalyse, som vi gennemgår sammen med dig. Så har du et godt grundlag at træffe din beslutning på.
Har dine forsikringer hovedforfald 1. januar, er det derfor en god idé at komme i gang nu.
Vi er uafhængige af forsikringsselskaberne og arbejder udelukkende for dig.
Kontakt os på:
📞 57 86 02 80
📧 post@dlbrforsikring.dk


